Det første man gør efter at have lært sig de elementære vilkår for navigation og kommunikation i en virtuel verden, det er at gå på opdagelsesrejse. Det er en rejse, hvor man enten alene eller sammen med en eller få andre – ganske ofte nogen man kender i forvejen – begiver sig ud for at se, hvad der er at opleve i den verden, man nu er kommet til. I Second Life kan det veksle utroligt meget, hvad der er at opleve. Nogle steder er det rene klondyke af bordeller, flyvemaskiner, våben, kirkegårde og andet i en stor rodebutik. Og det er ofte de steder, man kommer til som de første. Det tager tid at orientere sig, så det er til at finde rundt for langsomt at få steder ind på landkortet, det er værd at besøge igen. Ofte skal man vide, at de er der for at kunne opsøge dem. Og en af de mest almindelige metoder til at finde ud af det er den gode gamle sokratiske, hvor man spørger sig frem. Det skaber kontakter i den nye verden. Der er også søgemuligheder. Med en search kommando kan man finde steder, personer, grupper og flere andre ting for at få et vist overblik. Men der er så mange hits, at det hurtigt bliver vanskeligt at finde rundt i. Så et godt tip fra en anden avatar er en af de vigtigste kilder til viden – også i den virtuelle verden.
Andre steder er velorganiserede og for nogles vedkommende endda veldesignede. Det kan være et tropeparadis ved havet med palmer og kolde drinks. Det kan være et sted, hvor avatarer, som søger job kan mødes med virksomheder, der søger medarbejdere. Eller det kan være et design, der omsætter tv-serien Matadors provinsby Korsbæk til en virtuel verden. I de tilfælde er det en idé og vision, der søges realiseret, fordi der i nogle tilfælde kan være kortere vej fra idé og vision til realisering i den virtuelle verden, end det ellers er tilfældet.
Fra min artikel om SL i Kultur & Fritid, 2007
Ingen kommentarer:
Send en kommentar